Referencer

Udtalelser fra smertepatienter

Nedenstående udtalelser stammer fra Lejre Kommunes behandlingsforløb, som ergoterapeut Gitte Hansen dengang udviklede og implementerede sammen med en kollega.

”Jeg nyder at have et meningsfyldt arbejde"

Det siger de i Foreningen for mennesker med medfødt knogleskørhed.

“Gitte Hansen holdt oplæg for vores Årsmøde for personer med Osteogenesis Imperfecta. Oplægget var tilpasset vores deltagere og meget relevant. Gitte er en levende og underholdende oplægsholder, som fortalte om smerter med stor indsigt og viden, begge dele formåede hun at formidle videre til deltagerne. Deltagerne fik konkret viden og redskaber til bedre at kunne leve med deres smerter.”

“Du samlede mig op, da jeg var længst nede.
Du var enormt støttende og forstående over for min situation.
Du svarede på mine spørgsmål ved at vende spørgsmålet, så jeg lærte at svare på dem selv.
Du kunne se på mig, når dagen var øv eller jeg havde det skidt.
Du gav mig en masse brugbare redskaber, som jeg stadig bruger den dag i dag.
Du var med til at lære mig at lære at leve med fibromyalgi (www.fibromyalgi.dk) og få det bedste ud af det.”

“Personligt har den viden, jeg fik på kurset, været min følgesvend bevidst og ubevidst siden. Jeg fik printet billeder på min nethinde sådan at forstå, at når noget er dumt og gør rigtig ondt, så er der jo alligevel en vej.
Jeg lærte at sige fra og økonomisere med mine kræfter og blev meget bedre til at tage magten tilbage (magten i eget liv). Jeg lærte, at man skal spørge om hjælp og ikke behøver at være supermand – de andre kan også godt.”

“Jeg fik rigtigt meget ud af at være på Smerteskolen, blandt andet at man er ansvarlig for sit eget liv og må tage det ansvar på sig, fordi andre kan ikke se eller mærke, hvordan vi har det.”

“Med 2 deltidsjob som frisør på et plejecenter og kontorassistent i min mands virksomhed fik jeg konstateret fibromyalgi i 2011 (www.fibromyalgi.dk). Jeg skulle tage stilling til mit fremtidige arbejdsliv, fritidsliv, familieliv, så også familien og jeg skulle have glæde af hinanden.
Sandhedens time var kommet, jeg magtede ikke et fuldtidsjob mere, selvom min indstilling altid har været, at jeg skal klare mig selv og ikke være afhængig af andre. Kurset gav et stort indblik i, hvad fibromyalgi er, og de mange symptomer, der er svære at forklare. – Efter hver undervisning gik jeg hjem med et nyt redskab til, hvordan hverdagen kunne håndteres.
Efter kurset kontaktede jeg kommunen og gik igennem hele processen med arbejdsprøvning, diverse lægeundersøgelser og tilsidst indstillet til et muligt flexjob. Gitte Hansen var med mig på sidelinjen hele vejen, og hvis jeg ikke havde haft den mulighed for at have samtaler med Gitte undervejs, var jeg stået af inden forløbet var færdigt.
Jeg er i dag i fleksjob 15 timer ugentlig i min mands virksomhed. Det er vigtigt, der er ro omkring arbejdsliv og familieliv – så er det nemmere at håndtere fibromyalgien. Jeg kan på det varmeste anbefale Gitte Hansens kursusforløb. De redskaber, som Gitte formidler, giver en god guideline til at gøre hverdagen bedre.”