IMG_1650

Hvordan har du det?

Et helt almindeligt og venligt spørgsmål fra ét menneske til et andet.
Alligevel er det ét af de emner, som vi oftest bliver spurgt om, når smerteramte borgere skriver til os eller kommenterer på vores opslag.

Mange skriver:
”Hvad skal jeg svare, når folk stiller spørgsmålet – hvordan har du det? Fordi, hvis jeg har det godt og siger det, – så spørger de om mine SYMPTOMER er væk! og det er de jo aldrig. På den anden side, hvis jeg prøver at fortælle, hvordan jeg virkelig har det, så gider de som regel ikke høre på det, og jeg gider faktisk heller ikke altid at fortælle om min sygdom.”

– Der er naturligvis ikke ét svar, der passer til alle, men jeg vil forsøge at beskrive min tilgang til emnet, og så kan du jo se, om det er noget, du kan bruge.

Først er det vigtigt at finde ud af, hvad folk gerne vil vide, og dernæst er det vigtigt at finde ud af, hvad du gerne vil fortælle.

Mange af vores spørgsmål til hinanden er fraser og ikke egentlige spørgsmål. Derfor….. HVEM spørger, HVAD vil vedkommende vide og hvad vil DU gerne fortælle.

Du kan med fordel dele folk op i tre grupper: 1. Dem du er tættest på, og hvis liv påvirkes mest af dine symptomer 2. Dine venner og andre du kender og omgås med
3. Fremmede mennesker og andre, du bare møder på din vej.

Gruppe 1 spørger til DIG og ofte også til din fysiske tilstand, altså dine SYMPTOMER, fordi det påvirker deres hverdag.
Her er det vigtigt en gang for alle at få lavet en aftale om, hvad spørgsmålet betyder, fordi du skal huske, at det er helt ok at have det godt, selvom man har en kronisk lidelse. Det skal du aldrig undskylde eller skjule. Der kan være mange dage, hvor symptomerne er slemme, men humøret er i top. Nyd det og glæd dig over, at du har en god dag.

Mit svar her vil derfor være delt i to, da begge dele har betydning for dén, der spørger: Hvordan har JEG det og – meget kort – hvordan er mine SYMPTOMER i dag, eller sagt på en anden måde – hvordan er dagsformen.
Så mit svar kunne lyde:
”Jeg har det rigtig godt, dagsformen er fin, så jeg regner med vores aftaler holder.”
Eller:
”Jeg har det rigtig godt og jeg ligger lidt lavt, så jeg må prioritere yderligere i mine opgaver i dag.”
Eller:
”Jeg har det ikke så godt og jeg er virkelig flad, så jeg kan kun klare det allermest nødvendige i dag.”
På den måde kan jeg holde fast i, at JEG sagtens kan have en god dag, selvom mine SYMPTOMER er virkelig irriterende.

Gruppe 2 spørger måske til DIG eller spørger måske bare som en venlig bemærkning.
Her vil jeg altid svare på, hvordan JEG har det, mig som menneske som alle andre – ikke hvordan mine symptomer er i dag. Hvis de har brug for at vide mere, vil de typisk komme med et uddybende spørgsmål, om en eventuel aftale med mig kan blive til noget, og herefter vil jeg vurdere hvilke oplysninger, det er relevant at give.

Gruppe 3 spørger formodentlig af høflighed og får et høfligt “tak, jeg har det fint” tilbage. De er fremmede og har ikke krav på andet end et høfligt svar. Hvis de skulle mene det modsatte, er det ikke det samme som, at du har pligt til at svare. Husk, du sætter reglerne for, hvem der skal have information om dig og dit liv.

Og hvorfor er det vigtigt at vide alt dette. Det er det, fordi det er energibesparende at vide, hvad du vil oplyse, når folk stiller spørgsmål – uanset hvilken gruppe, de tilhører.

Hvordan kommer du så i gang? Start med at vurdere hvilke mennesker, der hører til hvilke grupper. Husk, at det er dig, der placerer dem – de kan ikke selv vælge :o)

Jeg håber, at dette indlæg har givet dig nogle ideer til, hvordan du kan navigere i forhold til andres spørgsmål, og husk – igen – at det er dig, der bestemmer, hvor meget du vil fortælle.

Og nu sidder du måske og tænker: Ja, det er meget godt, men tit spørger de videre alligevel og siger ”Nej, hvor godt, er du så blevet rask?” og hvad gør jeg så? Her er det vigtigt at huske på, at personer i gruppe 3 har ikke ret til andre svar, end dét, du allerede har givet, og min afsluttende kommentar i en lignende situation kunne være: “Nå, jeg troede, du spurgte til, hvordan jeg har det, og ikke hvor syg jeg er!”, og straks herefter afslutter jeg med et ”Ha’ det godt, jeg må videre”.

Det her virker for mig – og måske vil det også virke for dig at have DINE to sætninger klar, når du står i en lignende situation.

Mange hilsner
SmerteSkolen.dk.

Skriv en kommentar